Elin Quist
1951
Frederiksberg
Århus Kunstakademi 1967-72, keramisk linie
Autodidakt maler siden 1983
Udvendig keramisk udsmykning af "Danagården", Hostebro 1980
Østerlundskolen, Nordborg, Als
Byrådssalen, Herning Rådhus
Den permanente, København 1979
Galleri Nitten, Ikast 1979
Galleri Karnappen, Herning 1980
Galleri Jernsalen, Skjern 1981
Byrådets forårsudstilling i Sausalito, San Fransisco, USA 1983
Herning Museum, 1986
Herning Bladet, 1988
Beboerhuset på Christianshavn, København 1996
Galleri Emmaus, Dianalund 2004
Kbh. Kristne Kulturcenter, Cafe Kant 2008
Mit liv var fyldt med depressioner og angst, som jeg selv medicinerede
med stesolider, (beroligende tabl.) alkohol og hash.
Jeg har to forliste ægteskaber bag mig. Men, jeg er også den lykkelige moder til to dejlige (nu voksne) børn.
Jeg havde en dyb frustration og sorg over menneskenes og Verdens kaotiske og kærlighedsløse tilstand.
Jeg søgte meningen med livet, også i Østens religioner og New-age, men her fandt jeg heller ikke svaret. Mine tanker og mine billeder begyndte at dreje sig om at ”give op”, om at dø; om selvmord.
I 1982 flyttede jeg til USA, men på grund af min fortsat forværrede psykiske tilstand, misbrug og
hele min situation, kom jeg, som sagt til den konklusion, at den eneste udvej, var at begå selvmord.
I denne svære tid begyndte jeg at søge kristendommen og overvejede, om der var en Gud, og jeg
forsøgte at tale til Gud … "hvis Han nu var der". Jeg bad ham vise mig, om Han havde en god plan, - om der var en mening med livet og om der var et liv efter døden. Det var dér han viste mig et syn.
I 1976 fik jeg desværre foretaget en abort, fordi jeg I min situation, desværre ikke kunne overskue,
at få et tredie barn, kort tid efter at jeg havde født min søn.
(Hvad jeg bitterligt i dag har angret og fortrudt, igennem mange år nu…)
Jeg har malet et billede af mit abortbarn, mig selv og mine 2 børn, fra da de var små.
Jeg tror at vores mistede børn er hos Gud, hvor vi kan leve med ham og dem, evigt og altid.
Det er i hvert fald dét, der giver mig håb og trøst; jeg ved at jeg skal se mit 3. barn en dag.