Synet og visionen


Midt i den svære periode i mit liv, hvor jeg på et tidspunkt prøvede at begå selvmord,
begyndte noget udsædvanligt pludselig at ske! Jeg så nogle SYN på himlen.

 

Jeg kunne se at der var liv deroppe. Jeg så engle, men også onde grinende dæmoniske ansigter og
en lille pige der græd. Bagved solen, så jeg en mægtig og strålende vidunderlig konge.
Jeg var på én gang lamslået angst og dybt fascineret.

 

På himlens skyer, så jeg at Jesus vil vende tilbage til jorden som kongernes Konge.

 

Han viste mig at Han vil overtage magten over Universet. Den er Hans, fordi Jesus Kristus er Guds Søn
og Verdens Frelser. GudFaderen gav Jesus al Magten i Himlen og på Jorden.
 
Jeg vidste ikke dengang, at det jeg så, står beskrevet i Biblen (Matt. 24 og Johs Åbn. 1 vers 7):
”Se, i skyerne kommer Han, Jesus Kristus, og alles øjne skal se Ham”. Men jeg oplevede det meget  stærkt, at blive betroet, at Jesus vil komme I sin Faders Herlighed, sammen med alle Guds Engle og hente alle dem, der længes efter at være sammen med Ham, for evigt og altid.

Jeg ved nu at Jesus i egen Person er ”Livet selv”. Han var med til at skabe alt liv, sammen med GudFaderen og Gud-Helligånden. På den anden side er ”Døden” i virkeligheden Satan, Djævelen.
 Men Døden/Djævelen, måtte bøje sig for Herren Jesus Kristus,  som er Livet selv.– Og, Herren Jesus Kristus OPSTOD fra Døden – og gjorde det dermed også muligt for os at få evigt liv,  med Gud.
Fordi Jesus på korset, tog vores skyld og straf og død på sig, kan vi nu frit komme til Gud vores Far, rensede og rene, i troen på Jesus’ stedfortrædende død. Han er Forsoneren mellem Gud og menneskene. Gud er Fuldkommen Hellig og Ren. Men, Når Kristus går foran os kan vi komme til Gud, vores Far.

Med al den fred og kærlighed vi allerede nu kan modtage fra Gud, kan vi elske Gud, andre mennesker
– og os selv. Og med forventning – glæde os til den dag, hvor der ikke mere findes noget ondt, sygdom eller død. Det er den dag, hvor Jesus kommer tilbage til Jorden, som kongernes KONGE.
Da skal vi se Gud, synligt,  - ansigt til ansigt.

Det er det primære budskab i mine malerier.

 

"Jesu genkomst"